Gør efterlønnen mere fleksibel så den kan tilpasse sig den enkelte!
Jeg kender mange mennesker. De har ikke så meget til fælles, men én ting er de fælles om – de er forskellige. De har hver især indrettet sig, som de bedst kan og vil. De er også meget forskellige i alder, men alligevel kan jeg se at en 45-årig ikke er en som en anden 45-årig. De er endog meget forskellige.
Når det nu er sådan – og alle kan konstatere at det er sådan ved at kigge sig om i omgangskredsen, hvorfor fastsætter vi så så mange regler, som om alle 45-rige var ens?
Hvorfor skal jeg for eksempel gå på efterløn som 60-årig? Og når reglerne ”moderniseres” som 62-årig eller 63-årig?
Beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksen sagde en gang: Frihed for mig er friheden til at vælge!
Det er rigtigt. Og det er ikke kun rigtigt for ministeren. Når det nu er sådan, hvorfor fastsætter ministeren så nye regler for efterløn, som ikke giver særligt meget frihed til at vælge?
Hvorfor en velfærdsreform, hvor efterlønsalderen blot på et tidspunkt ude i fremtiden hæves, ud fra samme firkantede principper? Hvorfor ikke i stedet gradvist gøre efterlønsalderen mere fleksibel?
Ministeren kunne for eksempel begynde allerede nu. Om en årrække skal efterlønsalderen op på 63 år. I Frie Funktionærer har vi spurgt vores medlemmer om, hvornår de vil gå på efterløn. Mange siger, at de ville vente med at gå på efterløn, hvis de havde muligheden for at vælge tidspunktet selv. Hvorfor har ministeren ikke givet dem denne mulighed?
Jeg ville ønske, at ministeren ville give mig og mine medlemmer mulighed for selv at bestemme, hvornår vi vil gå på efterløn. Giv mulighed nu – så kan vi i de kommende år lære af den større mulighed for individualitet og hvis den – som jeg tror – er til gavn for både den enkelte og samfundet kan vi arbejde endnu videre i den individuelle retning.
