Vi har allerede taget champagnen frem i FRIE Funktionærer efter at have hørt om den nye overenskomst, der kun skal gælde for medlemmerne af det forbund, der har indgået aftalen.
Det er et fremskridt, vi har ventet længe på, og jeg fatter ikke den jamren fra Det faglige Hus eller De Kristelige. Hos os i FRIE Funktionærer er vi der for at hjælpe vore medlemmer, og vi behøver ikke LO-forbundenes overenskomster til at hjælpe med det.
Vi har for længe siden, i vores forslag til indførelse af en lønmodtagerlov, talt for at overenskomster kun skal gælde for medlemmerne af det forbund der har indgået overenskomsten, men LO-organisationerne har haft en drøm om at være enhedsfagbevægelse, der dækkede alle lønmodtagere. Derfor har de i mere end 100 år insisteret på, at deres overenskomster skulle gælde alle.
Hvis den i pressen omtalte ”bageroverenskomst” bare vil blive typisk for de nye overenskomster, der kommer her i foråret, er vi nået et kæmpeskridt frem mod mere respekt for det individuelle ansættelsesforhold.
Hvis LO og deres organisationer samtidig vil respektere retten til at melde sig ind, hvor man ønsker det, nærmer vi os frihed på arbejdsmarkedet, langt hurtigere end jeg havde turdet drømme om for blot få måneder siden.
februar 6, 2007...3:13 pm
Vi fejrer den nye “bageroverenskomst”.
Jump to Comments

Leave a Reply