Den Danske Model er død

Jump to Comments

Ændring af Den Danske Model er et tabu her i landet. Modellen blev skabt i slutningen af 1800-tallet og har overlevet mangt og meget siden da. Længe har den været en form for grundsubstans, ingen kunne røre ved. 2007 blev året, hvor den kunne se sit endeligt i øjnene. Det stiller et stort spørgsmål: Hvad skal der så ske med det danske arbejdsmarked? Vi skal jo have en eller anden form for system, et regelsæt.

Men hvorfor lægger jeg nu denne gamle ærværdige institution i graven? Svaret er, det har vi alle gjort i fællesskab. Det er svært helt at sige, hvordan det begyndte. Måske startede det med artiklerne i Ugebrevet Mandag Morgen, der handlede om, hvor lidt opbakning de store LO-organisationer havde i deres egne medlemsgrupper. Måske var det Mandag Morgens undersøgelse, der viste at mere end halvdelen af lønmodtagerne under 40 år foretrak individuelle lønforhandlinger frem for de kollektive overenskomstforhandlinger, der fik Den Danske Model til at vakle.

Pludselig inviterede statsministeren til trepartsforhandlinger. Det var der jo sådan set ikke noget galt i, men blandt emnerne for forhandlingerne var meget overenskomst-egnet stof. Fogh havde på snedig vis fået etableret forhandlinger om arbejdsvilkår, som traditionelt var overenskomst-forhandlingsstof, i andre rammer end sædvanligt. LOs Hans Jensen og hans forbundsformænd mødte så at sige op til kollektive forhandlinger om væsentlige forhold for deres medlemmer uden deres vigtigste våben– strejkevåbnet.

Den Danske Model havde fået endnu et par grundstød, men da de mange offentligt ansatte gik på gaden, kom der for alvor gang i sagerne. Det ene politiske parti efter det andet kom på banen og tilkendegav, at de gik ind for lønløft til SOSUerne. Det var lige fra Dansk Folkeparti til Enhedslisten. De eneste, der holdt sig ude, var regeringspartierne, De Radikale og Ny Alliance, men regeringspartierne havde jo allerede torpederet den Danske Model. Partier som i offentligheden har hyldet den Danske Models udødelighed, forlod den nu, som om den var en anden synkende skude.

Det kan synes skræmmende at erkende, at en epoke er slut, men nu må vi tage fat på en debat om, hvad der så skal ske. For det danske arbejdsmarked kan jo ikke undvære struktur og ordnede forhold. Derfor foreslår FRIE Funktionærer en lønmodtagerlov.

O ve og skræk kan jeg næsten høre det lyde fra LO og DAs højborge - alt andet end det. Men inden panikken nu griber jer, så hør lige her. Det er jo en kendsgerning, at efter vores indmeldelse i EF/EU er det danske arbejdsmarked blevet stadigt mere lovreguleret.
Det er også en kendsgerning, at der bliver stadigt flere, der er eller ønsker at være individuelt ansatte. De sidste mange gange, der har været virkelige storkonflikter herhjemme, har man sluttet dem med et lovindgreb.
Nu må alle interessenter i det danske arbejdsmarked tage sig sammen og deltage debatten om, hvordan en ny model skal se ud!

En lønmodtagerlov er trods alt ikke så slem. Det betyder jo ikke slut med kollektive forhandlinger for dem, der vil det. Der vil i mange år endnu være brug for kollektive forhandlinger på en række områder. Vilkårene for disse forhandlinger skal bare defineres i lønmodtagerloven.
Samtidig skal en lønmodtagerlov definere og beskytte de individuelle vilkår, som 100.000 vis af lønmodtagere ønsker at forhandle selv. De gamle ”omklamrende” kollektive regler skal blødes op og tilpasses 2007 og de kommende år.

Lad os erklære den gamle Danske Model rigtigt død og ære den for alt det gode, den har gjort, mens vi nu ser fremad.

1 kommentar

Filed under Frie Funktionærer, den danske model, fagforening, individuel forhandling, kollektive overenskomster, lønmodtagerlov