Der går næsten ikke en dag, uden at jeg læser eller hører om coaching. Er det nu godt eller er det skidt? Der er alle mulige forskellige former for coaching og coaches.
Jeg skal ikke kommentere dette begreb på andre områder end det, der vedrører arbejdslivet, ud over at man ikke skal tro, at en coach kan helbrede – det kan de ikke, de kan vejlede.
Og det er netop det, man kan bruge indenfor arbejdslivet. Et af vores slogans i FRIE Funktionærer er: Få det bedste ud af dit arbejdsliv!
Det vil alle gerne have, og for at nå målet har man ind imellem brug for råd og vejledning fra nogle, der ikke har følelser involveret, som f.eks. venner og familie. Hjælpen kan komme fra en coach, og det er en del af den service, vi gerne giver til vores medlemmer.
En coach-samtale kan til en vis grad minde om en MUS-samtale (medarbejder-udviklingssamtale). Der skal nok være coaches, der flyver op af stolen, når de læser dette – men ikke desto mindre er der flere lighedspunkter.
MUS-samtales holdes som en individuel samtale mellem leder og medarbejder med blandt andet det formål, at medarbejderen skal få det bedste ud af sit arbejdsliv i virksomheden. Det handler selvfølgelig også om, at virksomheden skal få det bedste ud af medarbejderen.
Heri ligger MUS-samtalens værdi, men samtidig dens begrænsning. Dens tema er pr. definition begrænset til virksomheden.
Man kunne driste sig til at hævde, at coach-samtaler er MUS-samtaler uden begrænsninger. Målet med coach-samtalerne er, at vores medlemmer får det bedste ud af deres arbejdsliv, uanset i hvilken virksomhed, de vælger at benytte deres kompetencer. Har et medlem større chance for at forfølge sine mål i en anden virksomhed eller branche, vil coachen sige tingene ligeud og støtte op om alle muligheder.
Begge former for samtaler er en del af den individualisering af arbejdsmarkedet, som vi har været vidner til igennem de seneste årtier. Fokus sættes på MEDARBEJDEREN, individet.
Hvordan får DU det bedste ud af DIT arbejdsliv?
Med de kollektive erfaringer, vi har med i ”bagagen”, kan al den snak om individet ind imellem skure lidt i ørene på nogle. Men faktum er, at individualiseringen har slået rødder i det danske samfund som i mange andre. Det betyder ikke, at vi er egoistiske, fordi vi værdsætter det individuelle, det betyder blot, at vi har mulighed for at benytte bl.a. personlig coaching til at finde vejen til et godt arbejdsliv på egne præmisser.
1 Kommentar
februar 7, 2009 kl. 9:16 am
Fin artikel om fyring af en ansat, som vi læser i avisen d.d. I er vist ikke bedre end de værste arbejdsgivere… Det er da klar udmelding om hvorfor en fagforening man ikke skal være medlem af.