Hver 12. dansker mobbes på arbejdet, fordi de er i en særlig udsat position eller tilhører en minoritetsgruppe. Desværre opfattes den, der bliver udsat for mobning, ofte som en “problemperson”, der får som fortjent. I vores fagforeningsverden hører vi desværre for mange af vores medlemmer fortælle, at de bliver mobbet på arbejdspladsen, fordi de har valgt at være medlem af en anden fagforening end hovedparten af kollegerne. Det er dybt bekymrende, at nogle mennesker bliver frarøvet friheden til vælge, hvordan de ønsker at få det bedste ud af arbejdslivet.
Desværre har mange stadig ikke forstået, at vi har fagforeningsfrihed i Danmark. En frihed, der krænkes, når de holder deres kolleger udenfor og måske endda presser dem væk fra arbejdspladsen. Vores indtryk er, at mobningen ofte forårsages af tillidsfolkenes dominans på arbejdspladserne. Det er et problem, at vores medlemmer oplever at blive holdt udenfor eller hængt ud, fordi de ikke ønsker at være medlem en anden fagforening. Det er et vanskeligt problem at løse, fordi virksomhedens ledelse tvinges til at lægge sig ud med tillidsfolkene og risikerer en konflikt.
Når LO tilsyneladende ikke tager mobningen alvorligt, men anerkender tillidsfolkenes rå hvervemetoder, er det imidlertid endnu vigtigere, at ledelsen sætter ind overfor mobningen og signalerer, at den slags undertrykkende adfærd er helt uacceptabel.
Menneskerettighedsdomstolen har fastslået vores ret til fagforeningsfrihed, men desværre kunne noget tyde på, at LO ikke respekterer menneskerettighedsdomstolens ord. LOs ledelse opfatter tilsyneladende stadig mobning som et acceptabelt redskab til at rekruttere nye medlemmer. Så det kan ikke undre, at LOs medlemstal er stærkt faldende med den holdning. Det kan ingen med respekt for sig selv og andre frivilligt bakke op om.
LO accepterer åbenbart mobning, hvis det er til organisationens fordel. Så meget desto mere grund er der til, at vi vil blive ved med at forsvare friheden til at vælge og værner om respekten for vores kolleger. Derfor har vi også startet et projekt i samarbejde med Center for Menneskerettigheder for bl.a. at få belyst problemerne med mobning på arbejdsmarkedet på grund af fagforeningsforhold, så vi får sat fokus på problemets omfang og på den måde kommer nærmere vejen til et arbejdsmarked med respekt for det individuelle frie valg.
1 Kommentar
oktober 24, 2008 kl. 1:02 pm
Jeg surfer lidt på må og få på nettet – for at finde ud af vore rettigeheder. Tænkte du måske havde svaret…..
Jeg er lønansvarlig i en mindre virksomhede (< 20 ansatte, heraf 3 sælgere, 1 på lager og resten kontor). Min forgænger overtalte virksomheden til at indgå en lokaloverenskomst med HK – men det har kun givet bøvl og udgifter – og intet vi som virksomhed eller ansatte har glæde af. Vi har i forvejen bedre pensionsforhold end overenskomsten foreskriver, flere personalegoder osv. Ferie, sygdom, barsel mm. følger – og har altid fulgt HK’s overenskomst – uden tidligere at have indgået overenskomsten. Hvilket vi altså fortryder, vi har gjort. MEN hvordan kommer vi ud af den. I lokaloverenskomsten står “Opsigelse kan ske med 3 måneders varsel til en 1. marts, jfr. dog hovedaftalens § 7 stk. 1 og 2″. MEN får at vide at HK – at så nemt går det ikke, – helt præcis hvordan og hvornår vi kunne komme ud af aftalen, forstod jeg ikke. Kan vi mon først komme ud i 2010 ?! – eller kan vi slet ikke komme ud af aftalen så længe vi har ansatte, der er medlem af HK ?! Hvad siger hovedaftalens §7 stk. 1 og 2 – hvor finder jeg den ?
Samtlige ansatte har vi vendt emnet med – og alle er enige om, at vi hellere vil være uden lokaloverenskomsten – men det er åbenbart ikke så nemt……
Helle