“Atomkrig” på det danske arbejdsmarked

Jump to Comments

Det kunne man læse i en avisoverskrift i Politiken forleden dag. Siden har pressen været fuld at historier om en forestående konflikt mellem LO og KA (Kristelig Arbejdsgiverforening). En mulig konflikt som næsten har overskygget de løbende overenskomstforhandlinger indenfor det offentlige område. Mange har spurgt mig: Hvad mener du om den kommende ”atomkrig”? Hvor er FRIE Funktionærer i dette spil?

Jeg vil gerne understrege, at jeg tror på fagforeningsfrihed i Danmark for både arbejdstagere og arbejdsgivere. Men jeg opfatter dette som en strid, der udelukkende drejer sig om kollektive overenskomster i gammeldags forstand og som dermed er udenfor vores kerneområde; de individuelle ansættelsesforhold.

”Atomkrigen” består i, at KA har optaget 3 frisørkæder som vil ud af overenskomsten med LO og derfor har varslet lockout overfor LOs medlemmer. Lockout-varslet er det, som der skal til for at de 3 frisørkæder kan frigøres fra overenskomsten med LO i henhold til de kollektive arbejdsretlige regler.

LO har meldt ud, at de anerkender KA som en arbejdsgiverforening blandt mange på det danske arbejdsmarked, og at de (LO) har varslet strejke mod alle KAs ca. 800 medlemmer. Arbejdsretten skal nu bedømme, om de forskellige kampskridt fra henholdsvis KAs medlemmer og LO er lovlige.

De 3 frisørkæder har allerede en dom i ”bagagen” for at have forsøgt at presse medarbejdere i kæderne til at skifte fra LO til Kristelig Fagforening, en dom ved arbejdsretten, hvor de blev idømt bod for organisations fjendtlige handlinger.Ved at optage de 3 frisørkæder med den bagage har KA rodet sig ind i problemer, de ikke helt er rustet til at klare, når de ifølge deres vedtægter ikke tillader kampskridt som strejke og lockout. I det kollektive system er det jo de våben, man har, hvis ikke man vil stå magtesløs overfor sin modpart.

KA er nu anerkendt af LO som ligeværdig part og er så at sige kommet ”ind i kampen”. Men i den konkrete situation betyder det, at de på grund af deres optagelse af de 3 frisørkæder kommer ind i en arbejdskamp, som de på ingen måde er klar til eller har midlerne til at kæmpe.

Jeg har sympati for tanken om et arbejdsmarked med plads til flere ligeværdige spillere. Et arbejdsmarked hvor LO ikke fejlagtigt fremstår som en bedrevidende og enevældig repræsentant for lønmodtagernes interesser. Men når KA forsøger at spille på to heste, så er projektet dømt til at mislykkes.

Som den danske model fungerer i dag, kan kun lovgivning ophæve de monopolistiske tilstande og sikre, at der skabes reel mangfoldighed i fagbevægelsen. Gennem en lønmodtagerlov kan vi skabe plads og større individuel frihed til alle. Både lønmodtagere og arbejdsgivere.

1 kommentar

Filed under KA, LO, arbejdsmarked, den danske model, fagforeningsfrihed, kollektive overenskomster, lønmodtagerlov, mangfoldighed